TikTok-videnskab — Sund Fornuft

Sophie Birch har kritiseret en stor profil for at promovere peptider – og fik hele bro-miljøet efter sig og sin uddannelse. Så denne uge handler det om, hvorfor selvsikkerhed så ofte slår faglighed på sociale medier.

Episoden gennemgår de mekanismer, der får sundhedsindhold til at virke overbevisende – fra autoritetsillusion og cherry picking til algoritmens ekkokammer – og slutter med en håndfuld konkrete spørgsmål, du kan stille dig selv næste gang nogen vil gøre dig bange for en fødevare. 🔍

Pointen er ikke, at du skal stole mere på Sophie. Den er, at du skal blive bedre til at stille spørgsmål – også til hende.

Følg Sund Fornuft og få endnu mere indhold og afmystificering på både TikTok og Instagram.

Vært: Sophie Birch

Producer og post-produktion: Kasper Møller

SoMe-videoer: Kasper Møller og Rose Vermehren

Redaktør: Sidsel Kaae Nørgaard

Litteraturliste

American Psychological Association. (2025). Using psychological science to understand and fight health misinformation: An APA consensus statement. American Psychologist. Advance online publication. https://doi.org/10.1037/amp0001598

Birch Olsen, S. (2026). Når sundhed trender: Kvalitativ undersøgelse af TikToks sundhedsdiskurser [Bachelorprojekt, Københavns Professionshøjskole].

Dechêne, A., Stahl, C., Hansen, J., & Wänke, M. (2010). The truth about the truth: A meta-analytic review of the truth effect. Personality and Social Psychology Review, 14(2), 238–257. https://doi.org/10.1177/1088868309352251

Digitaliseringsministeriet. (2024). Danskernes holdning til den demokratiske samtale på online platforme. https://www.digmin.dk/digitalisering/publikationer/2024/danskerne-holdning-til-den-demokratiske-samtale-paa-online-platforme

Digitaliseringsministeriet. (2025). Tech-giganter og demokrati: Kunstig intelligens, misinformation og digitale platforme. https://www.digmin.dk/digitalisering/publikationer/2025/tech-giganter-og-demokrati-kunstig-intelligens-misinformation-og-digitale-platforme

Dunning, D. (2011). The Dunning–Kruger effect: On being ignorant of one's own ignorance. I J. M. Olson & M. P. Zanna (Red.), Advances in Experimental Social Psychology (Bd. 44, s. 247–296). Academic Press. https://doi.org/10.1016/B978-0-12-385522-0.00005-6

Fazio, L. K., Brashier, N. M., Payne, B. K., & Marsh, E. J. (2015). Knowledge does not protect against illusory truth. Journal of Experimental Psychology: General, 144(5), 993–1002. https://doi.org/10.1037/xge0000098

Ioannidis, J. P. A. (2005). Why most published research findings are false. PLoS Medicine, 2(8), e124. https://doi.org/10.1371/journal.pmed.0020124

Pennycook, G., & Rand, D. G. (2019). Lazy, not biased: Susceptibility to partisan fake news is better explained by lack of reasoning than by motivated reasoning. Cognition, 188, 39–50. https://doi.org/10.1016/j.cognition.2018.06.011

Rozenblit, L., & Keil, F. (2002). The misunderstood limits of folk science: An illusion of explanatory depth. Cognitive Science, 26(5), 521–562. https://doi.org/10.1207/S15516709COG2605_1

Sharevski, F., Vander Loop, J., Devine, A., Jachim, P., & Das, S. (2024). Debunk-It-Yourself: Health Professionals' Strategies for Responding to Misinformation on TikTok. arXiv. https://arxiv.org/abs/2412.04999

van der Linden, S. (2023). Foolproof: Why misinformation infects our minds and how to build immunity. W. W. Norton & Company.

van der Linden, S., Roozenbeek, J., & Compton, J. (2022). Misinformation: Susceptibility, spread, and interventions to immunize the public. Nature Medicine, 28, 460–467. https://doi.org/10.1038/s41591-022-01713-6

Vosoughi, S., Roy, D., & Aral, S. (2018). The spread of true and false news online. Science, 359(6380), 1146–1151. https://doi.org/10.1126/science.aap9559

Der er anvendt klip fra følgende kilder:

Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.