Følg dine yndlingspodcasts, lyt offline og i bilen med CarPlay og Android Auto, og fortsæt altid, hvor du slap. Prøv den gratis.
Anders har igen samlet Anne, Emilie og Mathilde til en omgang Anders og Dilemmaerne, og denne gang starter snakken i den alvorlige ende. Grisefireparten, L5, hele haler, 28 dages fravænning og et midlertidigt byggestop får de tre til at diskutere både fremtiden for dansk griseproduktion og afstanden mellem landmand, politiker og forbruger. Der bliver også talt om stoltheden ved erhvervet og om at holde hovedet højt i en tid, hvor landbruget fylder godt i mediebilledet. Til sidst skifter dilemmaet dog karakter: Hvor fuld må chefen egentlig blive til julefrokosten? Her kommer både minibus, snaps, shots og medarbejderpleje på bordet.
Der skal nørdes gris, så Anders inviterer kloge hoveder og spændende fagpersoner i studiet hver uge. Stemningen er god og fagligheden er i fokus i Grisen, som præsenteres i samarbejde med Topigs Norsvin og Bixter Work.