Podlipodcast-afspiller Webplayer

Magtens Tredeling

Magtens Tredeling

Episode 192 – Den endelige dom over Irland/Apple-skattaftalen

Magtens Tredeling · 26. sep. 2024 · 36:17

0:0036:17

Lyt i Podli-appen 🎧

Følg dine yndlingspodcasts, lyt offline og i bilen med CarPlay og Android Auto, og fortsæt altid, hvor du slap. Prøv den gratis.

Irland har ydet ulovlig statsstøtte til Apple via skatten. Sådan lyder dommen, der efter otte års sagsforløb med skiftende medvind til EU-Kommissionen, Irland og Apple, blev afsagt i begyndelsen af september. Det startede i 2016, da Kommissionen pålagde Irland at indkræve 13 milliarder euro. Irland og Apple fik ved en tidlig retsinstans annulleret kravet. Men ved den sidste instans, EU-Domstolen, stod det klart, at Magrethe Vestager, der som konkurrencekommissær har indledt en række sager mod giga-techvirksomhederne, har ret.



Men hvad er den retlige kerne egentlig i sagen? Handler det om skatteret, statsstøtteret, konkurrenceret eller andet? Og hvad gør, at Kommissionen får ret i en sag om skat, som i mange år har været udenfor deres harmoniserings-rækkevidde? Svaret handler grundlæggende om den måde EU-domstolen vælger at se selektivitetsbegrebet og de fakta, man lægger til grund, som den ene af episodens gæster opsummerer det.



Gæster: Stine Andersen, advokat, skatteretekspert og -rådgiver, partner hos KPMG Law. Pernille Wegner Jessen, forsker med speciale i statsstøtte og konkurrenceret fra Juridisk Institut på Aarhus Universitet.



Vært: Dan Poulsen.



Magtens Tredeling er en del af K-NEWS, som produceres og publiceres af Karnov Group Denmark. K-NEWS, der leverer gratis og uafhængig journalistisk dækning af juraens verden, er tilmeldt Pressenævnet. Læs mere på k-news.dk.

Episoder: Magtens Tredeling

PodliHent Podli-appen gratis
↓ App