Podlipodcast-afspiller Webplayer

Magtens Tredeling

Magtens Tredeling

Episode 208 - Den Sorte Svane, ytrings- og informations frihed kontra strafansvar

Magtens Tredeling · 13. feb. 2025 · 52:59

0:0052:59

Lyt i Podli-appen 🎧

Følg dine yndlingspodcasts, lyt offline og i bilen med CarPlay og Android Auto, og fortsæt altid, hvor du slap. Prøv den gratis.

Udfører TV2 og journalisterne med skabelsen af Den Sorte Svane strafbare handlinger? Det diskuterer to af landets førende eksperter i strafferet og medieret ved årets menneskerettighedskonference. To millioner danskere har set tv-serien, som den ene professor mener, er stærkt problematisk, mens den anden synes, den er rigtig god. Debattørerne er dog enige om, at serien skaber retlige problemstillinger med sit set-up, hvor TV2 sammen med den kriminelle erhvervsjurist Amira har oprettet et rådgivningskontor fyldt med skjulte kameraer.

Siden serien blev udgivet i maj 2024, er den blevet kritiseret på flere punkter og blandt andet af flere juridiske eksperter. En af kritikerne sidder som publikum i konferencesalen og håber på, som hun siger, at TV2 trækkes i retten fordi "der er afgrænsningsproblemer, som vil være utrolig relevant at få afklaret,". Det handler om kriminelle handlinger, der skal vægtes imod menneskerettighedernes artikel 8 og 10.

Gæster: Jørn Vestergaard og Sten Schaumburg-Müller, henholdsvis strafferetsprofessor emeritus og professor i medieret.

Vært: Dan Poulsen.

Magtens Tredeling er en del af K-NEWS, som produceres og publiceres af Karnov Group Denmark. K-NEWS, der leverer gratis og uafhængig journalistisk dækning af juraens verden, er tilmeldt Pressenævnet.

Læs mere på k-news.dk

Episoder: Magtens Tredeling

PodliHent Podli-appen gratis
↓ App