Podlipodcast-afspiller Webplayer

Danskere i Baltikum (30 år efter)

Danskere i Baltikum (30 år efter)

Episode 7. Jørgen Nellemann

Danskere i Baltikum (30 år efter) · 25. sep. 2026 · 50:02

0:0050:02

Lyt i Podli-appen 🎧

Følg dine yndlingspodcasts, lyt offline og i bilen med CarPlay og Android Auto, og fortsæt altid, hvor du slap. Prøv den gratis.

Denne gang skal du møde Jørgen Nellemann.

Jørgen er fra Herning-egnen og uddannet agrarøkonom. I april 1994 tog han til Letland. Han havde ingen stor masterplan og heller ingen returbillet med en bestemt dato.Som han selv siger, forestillede han sig, at opholdet kunne vare et sted mellem to måneder og ti år.

 

Nu er der gået 32 år.

 

Jørgens første møde med Letland blev et lille landbrug nær Smiltene med få køer og får – og en gammel traktor, der skulle skubbes ned ad en bakke for at komme i gang.

 

Kort efter blev han involveret i en dansk-lettisk referencegård, hvor tanken var at vise, hvordan man med forholdsvis få midler kunne udvikle et moderne og rentabelt landbrug. Men virkeligheden viste sig hurtigt at være mere kompliceret end teorien. Jordejerskabet var uklart, de gamle kollektive landbrug var blevet splittet op, og nogle gange vidste man ikke engang med sikkerhed, hvem den jord, man dyrkede, egentlig tilhørte.

 

Senere tog Jørgens historie en noget uventet drejning. Gennem et par danskere, som han hjalp med at få et varmt bad i en lokal sauna, blev han tilbudt jobbet som direktør for en ny træfabrik.

 

Han vidste stort set ingenting om træ – men sagde ja alligevel.

 

Fabrikken voksede med tiden til omkring 140 medarbejdere og blev en vigtig arbejdsplads i en lille landsby, hvor mulighederne ellers var få.

 

I vores samtale kommer vi omkring landbrugets enorme forandring, livet og arbejdskulturen i 1990'erne, lønninger i kontanter, gamle traktorer, alkoholproblemer, danske virksomheder – og om et Letland, som på 32 år har forandret sig næsten til ukendelighed.

 

Hvis du synes om det, du hører, og har lyst til at støtte arbejdet med Danskere i Baltikum og min anden podcastserie Danskere i mellemkrigstidens Letland, kan du gøre detmed et lille frivilligt bidrag via Buy Me a Coffee: https://buymeacoffee.com/esbenkalhoj Tak for enhver støtte.

 

God fornøjelse – og velkommen til den sidste episode i denne første sæson af Danskere i Baltikum.

Episoder: Danskere i Baltikum (30 år efter)

PodliHent Podli-appen gratis
↓ App