Afsnit 2: Sandinge Menighed

Sandinge Menighed udkom i 1883 og er Pontoppidans første (korte) roman. Vi følger den unge Boel og hendes forsøg på at blive en del af den grundtvigianske bevægelse. Forsøget mislykkes, og i det hele taget er bogen en harsk kritik af den åndelige vækkelse (eller oprustning), som rullede ud over landet sidst i 1800-tallet. Udover analyser og anmeldelser af selve bogen tager vi i dette afsnit fat i et markant kendetegn ved Pontoppidan som forfatter: Han ændrede væsentligt i sine tekster mellem de forskellige udgaver. For Sandinge Menigheds vedkommende betyder det blandt andet, at bogen slutter på én måde i førsteudgaven og på en anden måde i andenudgaven.

Nøgleord
Grundtvigianisme
Åndelig vækkelse og åndelig oprustning
Selvfedme
Forstillelse
Pontoppidan - en hensynsløs bearbejder

Citater

"I dag ville vi vist kalde det, de gode borgere i Sandinge er i færd med, for åndelig oprustning"

"Grundtvigianismen tror på den åndelige vækkelse, og de kan se værdi i alle mennesker. Men i virkeligheden udøver de mere omsorg for sig selv end for andre"

Kilder

Flemming Behrendt: Henrik Pontoppidan. Genetisk-tekstkritiske studier i forfatterskabet, især 1890-1908”. Universitetsspeciale, 1964. 

www.henrikpontoppidan.dk

______________________________

Peter Læser Pontoppidan

Facebook: https://www.facebook.com/groups/1642166633497919/

Instagram: http://www.instagram.com/peter_laeser_pontoppidan

Web: https://www.peterlauritsen.dk/peter-laeser-pontoppidan/

Én bog ad gangen - fra den første til den sidste