Følg dine yndlingspodcasts, lyt offline og i bilen med CarPlay og Android Auto, og fortsæt altid, hvor du slap. Prøv den gratis.
I dagens afsnit tager vi fat på to emner, som på hver sin måde handler om det, vi måske helst undgår at konfrontere.
Først taler vi om døden. Vi ved, at den er uundgåelig, men hvorfor kan den være så svær at tale om? Er det selve døden, vi frygter, eller tanken om ikke længere at være her? Og kan vi overhovedet forestille os vores egen død, når der altid vil være et “jeg” til stede i forestillingen? Vi taler også om sproget omkring døden og vores berøringsangst over for mennesker i sorg. Når vi undgår at spørge ind, er det så for at skåne den sørgende eller os selv for ubehaget?
I anden del vender vi blikket mod fordomme. Er de nødvendigvis negative, og hvorfor har vi behov for at placere mennesker i kasser? Vi undersøger, hvornår vores vurderinger hjælper os versus, hvornår de begrænser os, og om det vigtigste måske ikke er at undgå at dømme, men at være villig til at dømme igen.
Værter: Linea Eleanor Carstensen & Trine Lykke Nøhr Olsen Producer & redaktør: Mike K. Olsen