Alt det jeg ikke ved · 5. okt. 2026 · 1:03:13
Lyt i Podli-appen 🎧
Følg dine yndlingspodcasts, lyt offline og i bilen med CarPlay og Android Auto, og fortsæt altid, hvor du slap. Prøv den gratis.
Er det mod – eller er det trods, der får nogle mennesker til at blive ved?
Frederikke Antonie Schmidt er skodesigner, iværksætter og stifteren af Roccamore – et af de mest kendte danske skobrands til kvinder. Hun bruger sit brand som talerør for ligestilling og flere kvinder i bestyrelser. Det giver hende både ris og ros, kritik og shitstorms.
Hendes vej til Roccamore går gennem Herning og Firenze. Hun bor næsten otte år i Italien, uddanner sig som skodesigner og bliver kreativ direktør i en virksomhed, der laver 400.000 par sko om året.
Tilbage i Danmark er der ingen job til hende. Så hun skriver bachelor om sit eget brand – og får en dårlig karakter. Af ren trods starter hun Roccamore for at bevise, at businessplanen holder.
Modemagasinerne er ikke interesserede, så hun går efter aviserne i stedet. Hun ringer igen og igen, indtil hun bliver kommentator i Berlingske. Under corona får hun billige reklameskærme i hele København, og pludselig ser Roccamore større ud, end det er.
„Det var ikke gennemtænkt. Det var virkelig meget af det var tilfældigt og bygget på stædighed og vedholdenhed," siger hun.
I 2022 sætter hun fire kendte erhvervsmænd – Bjarne Corydon, Brian Mikkelsen, Morten Albæk og Morten Strunge – i høje hæle for at sætte fokus på kvinder i bestyrelser. Kampagnen eksploderer, og kritikken rammer både mændene og hende selv.
Vi taler om:
„Man kan komme virkelig langt på trods. Det kan anbefales." – Frederikke Antonie Schmidt
Lyt – og bliv modigere. For mod smitter!
Åben deklarering: Frederikke har opkaldt to par sko efter mig. Se Julie-skoene her: https://www.roccamore.com/products/julie-gold https://www.roccamore.com/products/jolie-beige-black
Vil du støtte podcasten, kan du gøre det her: https://10er.com/altdetjegikkevedpodcasten
Vært: journalist og moderator Julie Lindegaard Læs mere på julielindegaard.dk/podcast
Episoder: Alt det jeg ikke ved