Kapital & Kaffe hos DanBAN · 13. dec. 2025 · 22:19
Lyt i Podli-appen 🎧
Følg dine yndlingspodcasts, lyt offline og i bilen med CarPlay og Android Auto, og fortsæt altid, hvor du slap. Prøv den gratis.
🌟Glædelig tredje søndag i advent fra DanBAN🌟
Hver søndag i december giver vi ordet til startups og investorer, der i år har fundet sammen gennem DanBAN og som nu bygger videre på deres fælles rejse.
Samtalerne giver et ærligt indblik i, hvordan samarbejdet fungerer i praksis: fra processen frem mod en investering til de næste skridt i væksten.
Idéen er at sætte fokus på det lange seje træk, der udgør en kapitalrejse og dele erfaringer, som kan gøre en forskel for både nye og erfarne aktører i økosystemet.
I denne episode møder vores vært, Mia Vad Petersen, kommunikationsansvarlig i DanBAN, Mads Terndrup, CEO og Co-Founder i Exo360.
Tidlig behandling af håndledsbrud og diabetiske fodsår fejler ofte på grund af menneskelige fejl ved gipslægning. Det kan føre til alvorlige komplikationer, i værste fald operationer og amputationer, med store konsekvenser for både patienter og sundhedsvæsen. Exo360 udvikler en mere præcis, skånsom og ikke-invasiv løsning. Som de selv siger: “we take the art out of casting.”
Hør om deres rejse og vejen mod en lukket investering, der skal drive udviklingen videre.
Videopodcasten er ude nu – og vi glæder os til at dele de næste historier i løbet af december🎄
🎧Lyt og se med på Spotify, Podimo, Apple Podcasts eller din foretrukne platform. Søg efter “Kapital & Kaffe”.
God fornøjelse😀
Podcasten er produceret i samarbejde med HJØR Studio.
Episoder: Kapital & Kaffe hos DanBAN