Podlipodcast-afspiller Webplayer

Løgn På Latin

Løgn På Latin

69: Judas – Løvens Hule i Bibelen, 30 sølvpenge og et forræderisk smækkys

Løgn På Latin · 4. okt. 2026 · 1:02:38

0:001:02:38

Lyt i Podli-appen 🎧

Følg dine yndlingspodcasts, lyt offline og i bilen med CarPlay og Android Auto, og fortsæt altid, hvor du slap. Prøv den gratis.

Hvorfor forrådte Judas egentlig Jesus?

Gjorde han det for 30 sølvpenge? Var han besat af Satan? Var han blevet træt af Jesus? Eller var verdens mest berømte forræder i virkeligheden den eneste discipel, der fattede, hvad planen gik ud på?

I ugens afsnit af Løgn På Latin rejser vi næsten 2.000 år tilbage i tiden for at dykke ned i historien om Judas Iskariot – manden, hvis navn er blevet så synonymt med forræderi, at vi stadig bruger det som skældsord i dag. Disciplen, der ifølge den mest kendte fortælling solgte Jesus for 30 sølvpenge, udpegede ham med et kys og bagefter ikke kunne leve med, hvad han havde gjort. Indsat markdown

Men jo længere vi kommer ned i historien, desto mere besværligt bliver det. For evangelierne kan ikke helt blive enige om hvorfor Judas gjorde det, om Judaskysset overhovedet fandt sted eller sågar hvordan Judas døde. Hos én forfatter handler det om penge, hos en anden farer Satan i ham – og hos Johannes får Judas så meget hate, at han nærmest får sin egen 2.000 år gamle shitstorm. Indsat markdown

Men vigtigst af alt fortæller vi historien om en forræder.

For hvis Jesus allerede vidste, at Judas ville forråde ham, hvor meget valg havde Judas så egentlig? Og hvad sker der med historien, når generation efter generation forsøger at udfylde alle de huller, Bibelen efterlod? For jo længere væk fra de oprindelige fortællinger vi bevæger os, desto mere vanvittig bliver Judas' historie. Indsat markdown

Vi finder nemlig også Judasevangeliet frem – en næsten 2.000 år gammel tekst, der forsvandt i århundreder, endte i en bankboks i New York og senere måtte samles som verdens mest skrøbelige puslespil. Og her bliver hele historien vendt på hovedet: Judas er ikke nødvendigvis den discipel, der forstod Jesus mindst. Han kan være den, der forstod ham bedst. Indsat markdown

Undervejs kommer vi også forbi quizzen Folkevalgt eller Facebookkommentar, et potentielt smækkys mellem Judas og Jesus, en meget kreativ forklaring på Judas' død, en krop der svulmer op som tyggegummipigen fra Charlie og Chokoladefabrikken – og middelalderen, der beslutter sig for, at almindeligt forræderi ikke er slemt nok og derfor giver Judas en origin story med både fadermord og incest. Indsat markdown Indsat markdown Indsat markdown Indsat markdown

Alt det – og meget mere – i ugens afsnit af Løgn På Latin, hvor fire evangelier forsøger at fortælle den samme historie, middelalderen copy-paster Ødipus ind i Bibelen, og vi efter næsten 2.000 års fortællinger stadig står tilbage med et overraskende svært spørgsmål:

Hvem fanden var Judas egentlig?

🎤 Dine værter: Emilie Eisby og Magnus Gucz

🎧 Lyt med her: Løgn På Latin

💻 Redigering og lyddesign: Magnus Gucz

🎙️ Mixet af: Mads Zelasny


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Episoder: Løgn På Latin

PodliHent Podli-appen gratis
↓ App