Entertainmentretten · 17. jun. 2026 · 23:31
Lyt i Podli-appen 🎧
Følg dine yndlingspodcasts, lyt offline og i bilen med CarPlay og Android Auto, og fortsæt altid, hvor du slap. Prøv den gratis.
Vi har lavet et særafsnit af Entertainmentretten med fokus på én enkelt dom: EU-Domstolens afgørelse i sag C-590/23, (Pelham), bedre kendt som Kraftwerk-sagen.
Sagen startede i 1997, da Moses Pelham brugte et to-sekunders sample fra Kraftwerks track "Metall auf Metall" uden tilladelse. Det er anden gang, EU-Domstolen tager stilling til sagen. I første runde slog domstolen fast, at selv det korteste sample er beskyttet, medmindre brugen ikke kan genkendes. Denne gang er spørgsmålet et andet: Kan brugen alligevel være lovlig som en pastiche?
Pastiche. Det er et begreb, der indtil nu har ligget i udkanten af ophavsretten, men som med denne dom er rykket ind i centrum. En pastiche er, når man laver noget nyt, der tydeligt læner sig op ad noget originalt. Man skjuler ikke brugen, men det behøver ikke være en parodi. Det kan også være en hyldest.
Sagen har verseret i næsten 30 år og er en af de længstvarende ophavsretssager i EU. Flere har fremhævet, at dommen kan have vidtrækkende konsekvenser langt ud over musiksampling. I dette afsnit gennemgår Jakob Plesner Mathiasen og Morten Rosenmeier dommen fra grunden: Hvad den siger, hvad den afgør, og hvad den efterlader åbent.
For hvilke konsekvenser får den egentlig? Kan man nu bare sample og kalde det en hyldest? Vil pastiche-undtagelsen ændre reglerne for, hvornår man lovligt kan sample en andens musik? Og hvad betyder den for vurderingen af AI-genereret indhold, der trækker på beskyttede værker?
Krediteringsliste:
- Citat fra ”The 36th Chamber Of Shaolin”
Fremført af: Chen Yung-Yu m.fl.
Skrevet af: Ni Kuang
Produceret af: Shaw Brothers Studio / Mona Fong & Run Run Shaw
- Ennio Morricone ”The good the bad and the ugly”
Fremført af: Ennio Morricone
Skrevet af: Ennio Morricone
Produceret af: Ennio Morricone
Udgivet af: Capitol Records
- Kraftwerk ”Metall Auf Metall”
Fremført af: Kraftwerk
Skrevet af: Ralf Hütter
Produceret af: Bill Halverson, Florian Schneider, Peter Bollig & Thomas Kuckuck
Udgivet af: Parlophone UK
- Sabrina Setlur ”Nur Mir”
Fremført af: Sabrina Setlur, Schwester S. & Moses Pelham
Skrevet af: Sabrina Setlur & Thomas Hofmann
Produceret af: Moses Pelham & Martin Haas
Udgivet af: 3p
- Jóhann Jóhannsson ”A sparrow alighted upon our shoulder”
Fremført af: Jóhann Jóhannsson, Air Lyndhurst String Orchestra & Anthony Weeden
Skrevet af: Jóhann Jóhannsson
Produceret af: Jóhann Jóhannsson & Geoff Foster
Udgivet af: Deutsche Grammophon (DG)
- Diverse Noizeworks Underlægning
Fremført af: DJ Noize
Produceret af: DJ Noize