Podlipodcast-afspiller Webplayer

Verden forsøgt forklaret

Verden forsøgt forklaret

Angst: Psykisk sygdom eller eksistentielt grundvilkår? · Sonja Breinholst

Verden forsøgt forklaret · 3. jul. 2025 · 56:32

0:0056:32

Lyt i Podli-appen 🎧

Følg dine yndlingspodcasts, lyt offline og i bilen med CarPlay og Android Auto, og fortsæt altid, hvor du slap. Prøv den gratis.

Angst er en af de mest udbredte psykiske lidelser – men også en grundfølelse, vi alle kender. Hvor går grænsen mellem normal nervøsitet og behandlingskrævende angst? Hvordan kan angst forebygges, og kan man trænes til at modstå angst? 

I dette afsnit af ‘Verden forsøgt forklaret’ mødes to forskere fra vidt forskellige felter: Sonja Breinholst, lektor i klinisk børnepsykologi og leder af Center for Angst, og Markus Floris Christensen, ph.d. i litteratur og forfatter til bl.a. ‘Angstens gave’. Sammen udfolder de angstens mange former – fra kliniske diagnoser til eksistentielle erkendelser. Hør, hvorfor eksponering er nøglen til både behandling og forebyggelse, hvordan overbeskyttelse kan fastholde børn i angst – og hvorfor vi måske bør se angsten i øjnene, i stedet for at forsøge at undgå den.

SONJA BREINHOLST er lektor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet, leder af Center for Angst samme sted og forsker i forebyggelse og behandling af angst og depression. Hun bliver interviewet af MARKUS FLORIS CHRISTENSEN, der er ph.d. i nordisk litteratur og forfatter til ‘Angstens gave’ (Multivers, 2023) og ‘Anxiety in Modern Scandinavian Literature’ (De Gruyter, 2024). 

VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget.

VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Episoder: Verden forsøgt forklaret

PodliHent Podli-appen gratis
↓ App