MERK Danmark · 22. jan. 2024 · 37:23
Lyt i Podli-appen 🎧
Følg dine yndlingspodcasts, lyt offline og i bilen med CarPlay og Android Auto, og fortsæt altid, hvor du slap. Prøv den gratis.
Det er ikke – og har aldrig været ARKK Copenhagens mål at konkurrere med de fem store sneakers-brands, der sidder på 80% af produktionskapaciteten i verden. Derimod vil de skabe deres egen stil både i produktion og i markedsføring.
ARKK udvikler selv alle deres sko fra bunden – om det er sål, upperen eller sockliner, fra design til produktion. Det er ikke en helt omkostningsfri proces. Det koster mellem kr. 300.000-700.000 at udvikle en sål, og de omkostninger skal betales, inden der overhovedet er blevet solgt et eneste par sko.
ARKK har været på en vild rejse og i 2022 havde ARKK et rekordregnskab, men allerede nu kan det ses, at de ikke når samme niveau i 2023. Men det ryster dem ikke og nu handler det om at få bygget brandet op, hvilket de har 100% fokus på.
I denne episode taler jeg med CEO, Thomas Refdahl, om deres rejse fra start til nu. Hvad venter i fremtiden og hvordan ser han på markedet for sneakers? Men vi skal selvfølgelig også tale om design, eksport, salg og meget mere.
God fornøjelse
Nikolai Klausen, direktør, MERK