- Hvorfor har jeg ikke tillid til andre mennesker?
- Hvorfor får jeg angst over tanken om at blive forladt?
- Hvorfor bliver jeg så hurtigt vred?
- Hvorfor kører mit stressniveau så hurtigt op?
Nogle gange føler vi ting, og reagerer på måder, der ikke er helt logiske. Det kan føles som om, kroppen husker noget, vi ikke selv har oplevet. Og det kan der være en god grund til.
Epigenetisk forskning peger nemlig på, at forklaringen måske slet ikke i vores eget liv - men har været skrevet ind i vores gener lige fra fødslen.
Sådan lyder teorien indenfor den epigenetiske forskning i generationstraumer: Dine forældres og måske bedsteforældres sætter aftryk i dit epigenom, og det påvirker, hvordan du reagerer på modgang.
I dette afsnit af Brainstorm dykker vi ned i epigenetikkens fascinerende verden og undersøger, hvad den kan fortælle os om generationstraumer.
Vi søger svar på, hvilke slags traumer, der går i arv og på hvor mange generationer, arven strækker sig over.
Vi rejser også fra efterkrigstidens børn af Holocaust-overlevere, til det store gennembrud i år 2000, hvor menneskets genom blev kortlagt - og helt ind i cellernes maskinrum, hvor epigenetikken sidder som små kontakter, der tænder og slukker for vores gener.
_Medvirkende
- Line Hjort, postdoc, Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Københavns Universitet
Redaktion - Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza
Studier, vi nævner i afsnittet Andre kilder Det her kan du også tjekke ud Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
