Kan et par streger på en sten afsløre, hvad et menneske tænkte for 100.000 år siden?

I to grotter i Sydafrika har arkæologer fundet sten og strudseæggeskaller med mønstre og streger, som vores forfædre har lavet for mellem 50.000 og 100.000 år siden. 

Men hvorfor? 

Var det kunst? Et navn? En markering af identitet? Eller var stregerne måske en tidlig form for kommunikation – en slags forløber for skriftsproget?

I denne episode af Brainstorm tager vi på en tidsrejse tilbage til en tid, hvor mennesket stadig var langt fra at opfinde skriften. Sammen med en arkæolog og en kognitionsforsker undersøger vi, om vores moderne hjerner kan hjælpe os med at forstå intentionerne bag de ældgamle streger.

Forskerne har blandt andet fået nutidsmennesker til at kopiere de gamle mønstre og undersøgt, hvordan vi opfatter, husker og skelner mellem dem. For måske gemmer der sig et spor i den måde, vores hjerner reagerer på stregerne.

Men kan man virkelig bruge nutidens hjerner til at løse et 100.000 år gammelt mysterium?

Lyt med, når Brainstorm ser på, hvad forskerne kan fortælle os om de første streger på sten.

Kan du lide vores podcast eller har du forslag til nye, spændende emner? Skriv til os med ris, ros og forslag på ast@videnskab.dk eller neh@videnskab.dk.  

Medvirkende

• Felix Riede, professor i arkæologi ved Aarhus Universitet
• Murillo Pagnotta, postdoc og forsker i kognitionsvidenskab ved Aarhus Universitet

• Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Johanne Hoffmeyer, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza

• Det nyeste studie: The evolution of symbolic artefacts: How function shapes form
• Studiet fra 2020: The evolution of early symbolic behavior in Homo sapiens

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.