Podlipodcast-afspiller Webplayer

ADFÆRDSLEDELSE

ADFÆRDSLEDELSE

#81 Få Det Til At Ske med Anette Harboe Flensburg og malerens rum

ADFÆRDSLEDELSE · 8. maj 2023 · 58:59

0:0058:59

Lyt i Podli-appen 🎧

Følg dine yndlingspodcasts, lyt offline og i bilen med CarPlay og Android Auto, og fortsæt altid, hvor du slap. Prøv den gratis.

"Jeg står helt tæt på lærredet uden overblik, jeg koncentrerer mig om den rigtige
 farve, den rigtige tone. Jeg ved, hvordan det ser ud på afstand. Ved, at når jeg baglæns træder tilbage, bygger rummet sig op skridt for skridt.”

Kunsten kan få os til at se. Kunst kan åbne døren ind til uendeligheden. Kunsten kan få noget til at ske med nogen. Lad kroppen tage plads i kunstens rum. Et rum. En stol. En skygge. Et lys. En farve. Et strøg med en pensel på et lærred af hør. Kunsten kan vække og skærpe vores sanseapparat og holde døren åben for underet, at vi er til. At rum findes. At vi findes inde i de rum, og at rummene findes inde i os. Kunsten kan forbinde mennesker med sig selv og hinanden. Maleriet kan modtage os og åbne et rum, der viser, at mennesket altid allerede er i verden afstandsløst som krop og sansning i rum, før vi er i verden som sprog, refleksion og afstand mellem mennesker og verden. Kunsten kan være fysisk maling på et lærred, hvor 2D bliver til 3D, og den kan være modtagelsesrum for drømme, begær og længsler. Kunst kan forandre mennesker. Kunsten kan få det til at ske. At noget kan ske. Kunsten kan vise os, at alt kan ske. Kunsten kan stille spørgsmål. Kunst kan forstyrre sansningen, så vi faktisk ser noget andet og nyt og ikke blot spejler os i de forventninger, vi selv har kastet ud i verden i mødet eller i de sociale mediers rum. Men hvordan kan kunsten i et penselstrøg eller to gøre alt det?

Hvordan kan kunsten få det til at ske, der ikke sker af sig selv? I dag taler Henrik Dresbøll med en af Danmarks mest markante malere, nemlig Anette Harboe Flensburg. Anette har en konkret og praktisk tilgang til maleriet, men hun har også en filosofi for, hvad billeder er, kan og vil. I podcasten veksler vi mellem de to perspektiver for derigennem at indkredse kunstens forandrende og forvandlende potentiale.

Lyt med og lær om:

Du får vanen tro Anette Harboe Flensburgs få-det-til-at-ske-liste.

Episoder: ADFÆRDSLEDELSE

PodliHent Podli-appen gratis
↓ App